Download Bubble Bobble gratis herunder
Download gratis det klassiske platformspil Bubble Bobble.
Er du tosset med de klassiske arkadespil som Pac-Mac, Space Invaders og Donkey Kong, så er spillet Bubble Bobble sandsynligvis også noget for dig. Spillet var, ligesom de førnævnte, først at finde i spilarkader verden over, inden de blev overført til computere, så man kunne spille dem derhjemme.
Første level som ses herover, er relativt simpelt at komme igennem. Efterfølgende skal du dog regne med, at de forskellige levels bliver gradvist sværere og sværere at komme igennem.
Hvad går spillet ud på?
I spillet skal man redde dragebrødrene Bub og Bobs kærester, som er blevet kidnappet af den onde Baron Von Blubba. Det gør man ved at gennemføre 100 levels med diverse forhindringer. Disse 100 levels foregår i The Cave of Monsters eller Monsterhulen på dansk, hvor en masse forskellige monstre altså forsøger at holde Bub og Bob fra at nå til sidste level, så de kan redde deres kærester. Spillets plot er enkelt, og minder på mange måder om de gamle Super Mario-spil, hvor Mario skal igennem en række levels for at redde en prinsesse fra den onde Bowser. Ligesom med Super Mario-spillene er spil af denne ekstremt vanedannende, og du kan derfor forvente at bruge timer, dage, måske endda måneder på at nå igennem spillet.
Sådan spiller du
Du styrer en af de to drager igennem baner, hvor de kan bevæge sig fra venstre til højre og tilbage igen, samt hoppe op eller falde ned på platforme. Dermed styrer du frit din drage indenfor banens grænser, mens de udfordringer og monstre du på dette level møder, jagter dig. På hvert level bliver man mødt af fjender, som skal overvindes for at nå til næste level. Disse fjender skal du først puste bobler på for at fange dem og derefter støde ind i boblerne for, at de sprænges. Det er her hele ideen med Bubble Bobble er udspringet fra, og dermed også spillets navn samt dragebrødrenes. Fjenderne transformerer sig herefter til frugt og mad af forskellige typer, som er forskellige point værd. Hvis du besejrer flere fjender på en gang, og dermed laver det der kaldes en combo, vil maden også give dig flere point.
Spil med en ven
Som nævnt er der to drager i Bubble Bobble, som du som spiller kan styre. Dette betyder samtidigt også, at man kan spille to spillere sammen, og styre hver sin drage. Du kan dermed sammen med en ven forsøge at klare de første 99 levels i Monsterhulen, inden I i sidste level skal op imod den onde Baron Von Blubba, så i kan redde Bub og Bobs kærester.
Gør spillet sjovere og nemmere med magi
I Bubble Bobble kan du også opnå en række specielle evner og fordele til din drage. Dette opnår du igennem en række slikstykker og magiske genstande, der vil komme til syne løbende i spillet. Disse skal du fange, hvorefter du kan bruge din nyfundne kræfter. Slikstykkerne kan enten være blå, grønne eller lilla. De blå giver din drage muligheden for at skyde dine bobler længere. Dermed kan du stå længere væk i sikker afstand, mens du angriber monstrene. Det grønne slik gør, at din drage kan skyde boblerne ud hurtigere, så du hermed kan fange dine fjender hurtigere. Det lilla slik er det bedste af de tre, da dette giver begge kræfter ovenfor. Dermed kan du skyde længere, samtidigt med at du skyder hurtigere. Udover disse stykker af slik, kan du også finde løbesko. Disse gør det nemmere at løbe, men de gør derimod også, at din drage falder til jorden hurtigere.
Der er udover de ovennævnte genstande også en række bonus-genstande, som kan findes for at gøre det både sjovere og lettere for dig som spiller. Der findes en blå eliksir, en hvid halskæde, en blå halskæde, en magisk stok, en skattekiste og en paraply. Alle disse har forskellige ekstra egenskaber, som du kan finde i spillet.
Retro vibes
Bubble Bobble blev først introduceret i arkader i 1986 og designet af spillet har stort set ikke ændret udseende siden dengang. Dette giver til gengæld spillet en masse karakter og nostalgi, som helt sikkert ikke skal undervurderes. For selvom der er blevet flere spin-offs og efterligninger, er det klassiske Bubble Bobble nemlig stadig det bedste. Du downloader det som sagt helt gratis her, hvorefter det på få sekunder installeres, inden du kan prøve kræfter med de 100 levels i Monsterhulen.
Alternative spil
Elsker du denne type af klassiske arkadespil som Bubble Bobble, så kender du sandsynligvis også til Pac-Mac, der er et af de ældste af denne type spil, som for første gang så dagens lys tilbage i starten af 1980’erne. Du kan downloade Pac-Man gratis, ved at følge dette link.
Et andet spil i samme kategori, som også tidligere blev nævnt, er det altid populære Super Mario. Spillet hvor den lille italienske blikkenslager skal redde prinsessen fra den onde Bowser, kan også downloades helt gratis til din computer. Du finder Super Mario ved at klikke her.
Konklusion
Hvis du savner de gode gamle klassiske platformspil som Super Mario, Pac-Man og Sonic, så er du kommet til det rette sted. Her på siden kan du nemlig downloade arkadespillet Bubble Bobble, der har hentet inspiration fra de ovennævnte spil, og som indeholder timevis af sjov. Spillet går i alt sin enkelthed ud på, at du styrer en af de to dragebrødre Bub og Bob, som forsøger at klare 100 levels og den onde Baron Von Blubba, der har kidnappet deres kærester. Du kan også spille spillet sammen med en ven, så i styrer en drage hver. I hvert level skal du klare en række monstre, der forsøger at stoppe dig. Dem klarer du ved at puste bobler på dem, hvorefter de laves om til mad, du får point af.
Hvert level er sværere end det forrige, og når du har klaret 99 levels venter det sidste level med den onde Baron Von Blubba. Igennem de forskellige levels kan du samle en række magiske genstande op, der giver din drage egenskaber og kræfter, som kan hjælpe dig igennem banen. De førnævnte klassiske spil Super Mario og Pac-Man kan du også downloade, ved at følge spillenes links ovenfor i teksten.
Muligheder for download af Bubble Bobble - Danske servere
Download Bubble Bobble her (gratis og kontrolleret for virus)Detaljeret information om Bubble Bobble
-
Licens:
Abandonware -
Størrelse:
0.3 MB -
Tilføjet:
06/09-2006 -
Sidst opdateret:
15/04-2019 -
Kritikers vurdering:
80/100 points -
Producent:
Firebird Software Ltd.