Download ESET NOD 32 gratis herunder
Download antivirusprogrammet ESET NOD32 gratis her
Dit antivirusprogram har ét job: at kunne rydde ud i malwareinfektioner på dit system, og forhindre at flere sniger sig ind på dit system. Mange gængse antivirusprogrammer holder sig trofast til denne filosofi, men andre som ESET NOD32 antivirus går det ekstra skridt, og giver dig endnu mere beskyttelse.
ESET NOD32 går helt ned i detaljen, for at sørge for, dit system kører som det skal. Med effektiv behandling og udsøgt præcision vil de fleste vira på dit system få det dødsstød, du har prøvet at give dem længe. Et abonnement til ESET NOD32 koster årligt 304 kroner, men den gratis basispakke er effektiv nok i sig selv, til at håndtere de fleste opgaver.
Dybdegående scanning, der tilpasser sig fremtidige scanninger
ESET NOD32 tilbyder ikke som så mange andre virusprogrammer en hurtigscanning, men kun den dybdegående og fulde version. Hvorfor? Hurtigscanninger fanger typisk ikke de hårdkogte virusser på dit system. Ved at bruge den dybdegående scanning holder du dig for alvor sikker, og får ryddet op grundigt på dit system.
ESET NOD32 antivirus scanner dog langsommere end de fleste andre antivirusprogrammer, vi har prøvet, og derfor skal man mindst sætte halvanden time af til den første scanninger.
ESET NOD32 Antivirus er et antivirusprogram, der tilpasser sig henad vejen. Ved hjælp af data fra tidligere scanninger husker programmet, hvilke programmer der allerede er sikre, og som ikke udviser en trussel mod dit system. På den måde optimeres dine scanninger langsomt men sikkert.
Udover at kunne scanne dit system, kan ESET NOD32 Antivirus også scanne andre devices, som du har tilsluttet dit system. Det kan være en ekstern harddisk, din telefon osv. På den måde rækker programmets beskyttelse langt på alle dine devices.
Mange ekstra sikkerhedsværktøjer
Det der gør ESET NOD32 Antivirus til et af de mest effektive antivirusprogrammer på markedet, er dets udvidet selektion af sikkerhedsværktøjer, der tilføjer flere lag til din sikkerhed. Et sådant værktøj er for eksempel sikkerhedsrapporten.
Programmets sikkerhedsrapport forsyner dig med en lang række statistikker, der viser, hvad programmet har haft gang i. Det er blandt andet internetsider og programmer, som den har scannet, og hvad den har fundet der. Udover det viser rapporten dig også den generelle virussituation i verden. Du bliver forsynet med et kort, hvor du kan se, hvor de fleste trusler kommer fra.
Udover dette har ESET NOD32 Antivirus også en procesliste, der kort sagt fungerer på samme måde som dit systems jobliste: den viser dig information om kørende processer på dit system. Men den gør meget mere end din jobliste. For eksempel giver den dig et indblik i, hvornår specifikke programmer har opført sig mærkeligt, og logger informationen.
Til dig der vil have beskyttelse udover det sædvanlige
ESET NOD32 Antivirus er et program for dig, der gerne selv vil have noget kontrol og indflydelse på virusbekæmpningen i dit system. Med dens mange ekstra funktioner, får du muligheden for at sætte dig ind i dit systems tilstand, og derefter vælge hvilke skridt du vil gå, for at løse eventuelle problemer.
Derfor er programmet hovedsageligt rettet mod folk, der har lidt mere EDB-viden end den normale person. Men tag ikke fejl, programmet kører fantastisk uden din indblanding, og er et godt valg for alle, om man så er teknisk kyndig eller ej.
Effektivitet og frihed til at handle
Det unikke ved ESET NOD32 Antivirus er dens åbenhed. Åbenhed forstået i den sans, at du som bruger har meget at skulle have sagt i forhold til, hvad programmet foretager sig. Er der et program, der ryger i programmets fælde, kan du vælge om det skal stoppes, eller om du selv vil køre det. Med de mange grafer og statistikker der kortlægger dit systems helbred, kan du også selv aktivt gå ind, og gøre den forskel, du synes er passende.
Klassisk brugervenligt design, som vi kender det
Langt de fleste antivirusprogrammer kommer i dag forsynet med et meget brugervenligt design. Dette skyldes naturligvis, man fra producentens side godt er klar over, de fleste der bruger et antivirusprogram, eller skal til det, ikke nødvendigvis er de største computerhajer. Derfor skal programmet helst kunne forklare sig selv og være indlysende.
Dette er skam også tilfældet med ESET NOD32 Antivirus. Programmet forsyner dig med en brugerflade, der er klar i spyttet. Du bliver ikke forvirret af komplicerede funktioner; alt er forklaret simpelt og let.
Der er også muligheden for at søge efter funktioner i programmet, hvis der er noget specifikt man leder efter. Derfor er det utroligt nemt at gå i gang uden den store erfaring.
De forskellige funktioner er delt op i logiske afsnit, hvor du finder andre relevante funktioner, som supplerer hinanden. På den måde er navigation i ESET NOD32 Antivirus heller ikke et problem. Er man dog stadig i tvivl har producenten en fantastisk kundeservice, der med glæde vil hjælpe dig på vej (og programmet har også selv dens egen hjælpefunktion, som man kan kigge lidt rundt i.)
Alternative programmer
Hvis ESET NOD32 Antivirus alligevel virker for intimiderende, kan man altid prøve et andet mindre kompliceret men meget effektivt antivirusprogram. Sådan et program er for eksempel AVG Antivirus Free. AVG Antivirus Free forsyner dig med de fleste funktioner, du vil få brug for, og så er det endda gratis. AVG Antivirus Free kan downloades gratis her.
Konklusion
ESET NOD32 Antivirus er et effektivt men lettere kompliceret antivirusprogram at bruge. Er man allerede kyndig med teknikken, kan man få meget ud af programmet, og det er tydeligt rettet mod den type mennesker.
Men under alle omstændigheder er det stadig et af de mest effektive og højt respekterede antivirusprogrammer på markedet. Det kan kun anbefales.
Muligheder for download af ESET NOD 32 - Danske servere
Download ESET NOD 32 her (gratis og kontrolleret for virus)Detaljeret information om ESET NOD 32
-
Licens:
Trialware -
Størrelse:
103 MB -
Version:
12.1.31.0 -
Tilføjet:
06/04-2007 -
Sidst opdateret:
10/04-2019 -
Kritikers vurdering:
100/100 points -
Understøtter officielt OS:
Windows -
Producent:
Eset -