Download Microsoft Edge gratis herunder
Download Microsoft Edge gratis her.
Microsoft Edge er en internetbrowser, som er udviklet af Microsoft. Man kan betragte denne browser som en relancering af den velkendte Internet Explorer, som også er udviklet af Microsoft. Men ikke desto mindre, så er Microsoft Edge en hel anden oplevelse end Internet Explorer.
Microsoft Edge er ret minimalistisk og derfor let at finde rundt i, også selvom, at man ikke er teknologisk skarp.
Bedre end Internet Explorer
Microsoft har generelt et ry for ikke at udvikle de mest brugbare internetbrowsere, men vi må hurtigt erkende at Microsoft Edge er en væsentligt bedre browser end Internet Explorer. Det simple, men overskuelige design er skabt til Windows 10 systemer, og det ser utrolig flot ud.
Microsoft Edge benytter sig af det populære fanebaseret design, som er let at navigere rundt i. Derudover kan man tydeligt se at hensigten er, at denne browser skal passe til dem, som har Windows 10 styresystemer.
Søgemaskinen
Microsoft har deres egen søgemaskine som hedder Bing. Bing har aldrig haft rygende succes, men i og med, at det trods alt er Microsofts egen søgemaskine, så er det forståeligt at Microsoft Edge benytter sig af den. Hvis man ikke har prøvet Bing før, så giv den en chance.
Bing fungerer fuldstændig ligesom søgemaskinen Google, men man får selvfølgelig ikke samme søgeresultater i Bing, som man gør på Google, da Bing har sin egen database. Hvis man ikke gider at bruge Bing, så kan man i indstillingerne få Microsoft Edge til at benytte sig af Google i stedet. Vi prøvede at tilvænne os Bing, og vi konkluderer at det er en fornuftig søgemaskine, især hvis man i forvejen ikke har den store kendskab til internettet og internetsøgninger. Vi vil dog fortsat foretrække Google-søgemaskinen, da den overordnet er en smule hurtigere.
Windows 10 venligt design
Microsoft Edge blev udviklet og udgivet i forbindelse med udgivelsen af Windows 10, og derfor passer denne browser utrolig godt med Windows 10. Microsoft Edge har det samme kantede design, som har et pust af minimalisme.
Forsiden af Microsoft Edge har en feed-funktion. Forsiden er altså præget af ens præfererede nyhedskilder og artikler, som Microsofts algoritme finder mest relevant for dig. Om man bryder sig om dette må være en smagssag. På den ene side kan vi godt lide minimalismen ved f.eks. Google Chrome, men samtidig så virker den algoritme overraskende godt, og hvis man i forvejen bruger ens internetbrowser til at finde nyheder, så er denne forside ret oplagt.
Ligesom med ændringen af søgemaskine, så er det også muligt at ændre forsiden, så man kan blive mødt af den samme simplicitet, som vi kender fra Google Chrome og Mozilla Firefox.
Noget vi savner
Hvis man har tilvænnet sig Google Chrome og Mozilla Firefox, så kommer man nok hurtigt til at savne udvidelsesfunktionen, da den mere eller mindre ikke er eksisterende i Microsoft Edge, den er i hvert fald langt fra det samme.
Microsoft Edge har sin egen udvidelsesbutik, som er tilknyttet Microsoft Store, som de fleste nok kender fra Windows 10. Det fungerer egentligt fint nok, men problematikken er, at der er langt mindre udvidelser at vælge imellem i forhold til Google Chromes udvidelsesbutik.
Med det sagt, så er det gennemgående tema i Microsoft Edge umiddelbart simplicitet og let tilgængelighed til de internetforbrugere, som ikke bruger internettet til meget andet end at surfe og læse nyheder, og hvis man er en af dem, så er denne udvidelsesbutik mere end rigeligt.
Privatlivsdelen
Gennem årerne er der kommet enorm opmærksomhed på behandlingen af folks privatlivsdata, og derfor har populære browsere som f.eks. Google Chrome fået udvidelser som DuckDuckGo, som kan gøre ens internetforbrug så anonym som mulig.
Microsoft Edge har ikke de samme privatlivsfunktionen, og det skyldes nok, at udvidelsesbutikken er så begrænset som den er. Men hvis vi sammenligner standardversioner af Microsoft Edge og Google Chrome altså uden nogle udvidelser, så er Microsoft Edge væsentligt mere privat og anonym. Microsoft Edge lagrer ikke ens data på samme måde som Google gør, og det kan give en tryghed for mange brugere.
Med det sagt, så har Microsoft Edge stadig opsamling af data, det er bare ikke i samme omfang som konkurrerende browsere.
Konklusion
Microsoft Edge har et simpelt design og tema som passer ind til de fleste Windows 10 styresystemer. Det er let at navigere rundt i programmet, og hvis man generelt ikke er den store internetforbruger, så er Microsoft Edge en ganske udmærket browser.
Muligheder for download af Microsoft Edge - Danske servere
Download Microsoft Edge her (gratis og kontrolleret for virus)Detaljeret information om Microsoft Edge
-
Licens:
Freeware -
Version:
119.0.2151.44 -
Tilføjet:
12/08-2019 -
Sidst opdateret:
03/11-2023 -
Kritikers vurdering:
80/100 points -
Understøtter officielt OS:
Windows, Mac, Linux, iOS, Android & Xbox -
Producent:
Microsoft